Geologisk Museum > Nyheder > www.tilmars.dk
19. november 2008
www.tilmars.dk
Henning Haack viser tre elever et stykke fra Mars
Galaktisk premiere på Greve Gymnasium!
Måske er vi i virkeligheden alle sammen fra Mars? Det overraskende spørgsmål blev præsenteret forleden, da tre forskere fra Københavns Universitet for første gang i Danmarks og resten af galaksens historie viste et roadshow med temaet "Til Mars efter liv" for alle gymnasiets elever og lærere.
Budskabet var klart fra starten: Det handler om at skaffe interesse for og dermed midler til rum- og især marsforskning: Vi skal til Mars efter liv - og Danmark skal med, som projektets motto lyder.
Lektor Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Instituttet indledte med sine motiver: Vi skal til Mars for at finde ud af hvor vi kommer fra, for at finde ud af mere om jordens og livets oprindelse. Sammen med Lektor Henning Haack fra Geologisk Museum viste han derefter rundt i en imponerende mængde billeder og data fra Mars - indsamlet med robotbiler og fjernstyret analyseudstyr: Alting på Mars er større og mere voldsomt end på jorden. Der er bjerge, der er 25 km høje og vulkaner, hvor bare krateret er over 70 km i diameter. Derfor er Mars også et fantastisk sted at studere grundlæggende sammenhænge og udviklingstendenser i universet.
De tre forskere talte også om mulighederne for, at der har været liv på Mars. - Vi ved der er vand og sol i de rigtige mængder på Mars, og for et par år siden troede man at have fundet forsteninger af mikrober fra Mars, men nu er de fleste videnskabsfolk enige om at der ikke er beviser nok - endnu. Men hvordan kan man overhovedet studere sten fra Mars, når ingen af ekspeditionerne indtil nu er vendt tilbage eller har sendt noget "stof" tilbage? Jo, forklarede geologen: - Der lander ca 500 kg meteoritsten fra Mars på Jorden om året. De stammer fra asteroiders nedslag på Mars, og 25% af det materiale fra Mars, der kastes ud i rummet ved sådan et nedslag, lander på jorden før eller siden. Og de første stykker vil være på Jorden allerede et par år efter nedslaget.
Her brød professor, dr.med., Peter Norsk ind: Og vi ved, at den slags materiale fra Mars ville kunne transportere mikroorganismer, så hvem ved, måske opstod livet på Mars og landede på jorden som følge af et meteoritnedslag!
Peter Norsk fortalte i øvrigt om sit speciale "mennesket i rummet": - Vi bliver simpelt hen klogere på mennesket og kroppen generelt, når vi studerer, hvad der skal til for at mennesker fx kan opholde sig flere år i vægtløs tilstand.
Og så sluttede en spændende formiddag med debatten om hvorfor man overhovedet skal bruge penge på den slags. Peter Norsk svarede på sit eget retoriske spørgsmål: - Der er faktisk forsket i, om det giver udvikling, at sende ris til fx Afrika. Det er tvivlsomt, men rumforskning giver en enorm teknologisk udvikling, der skaber reel vækst for alle i verden. Mobiltelefoner og internet, har fx gjort det meget sværere for diktaturer at holde sandheden skjult for befolkninger i nød.
Og dermed fortalte de tre forskere også åbent om hensigten med at flere travle og højtprofilerede forskere bruger tid på at rejse rundt i landet og tale med mange unge: -Dem der er på min alder eller ældre er fortabt. De synes det er for dyrt, og synes, at vi hellere skulle bruge pengene på noget andet. Men jeg synes det er billigt i forhold til al den viden vi ville kunne få. Det koster kun 50 kr. pr. person i den vestlige verden om året, hvis vi skal kunne sende bemandede rumskibe til Mars. Det er jer, de unge, der er visionære og nysgerrige nok til at tænde på det, og det er jer vi skal fange, hvis vi skal have forskere og penge til et så stort projekt.
Og i spørgerunden blev det hurtigt klart at de unge var tændt: Kan man bruge Mars til at løse klimaproblemerne, hvordan bliver man astronaut, kan man få livet til at opstå og formere sig på Mars, spurgte de unge blandt andet.
Fra venstre fysiker Morten Bo Madsen, Dr.med. Peter Norsk, geolog Henning Haack