Den petrografiske samling

Samlingen er opdelt i følgende enheder:

En systematisk samling af magmatiske og metamorfe bjergarter, især med europæiske prøver.

En referencesamling, som illustrerer geologien i områder med magmatiske og metamorfe bjergarter; inklusive

Samlinger fra Danmark (især Bornholm), Færøerne, Island og Grønland, som er samlet igennem de mere end 200 år, museet har eksisteret. Mange af disse samlinger er af betydelig videnskabshistorisk interesse.

Samlinger, som illustrerer forholdene i andre områder, hvor forskningen har været af særlig vigtighed for forståelsen af de magmatiske og metamorfe processer.

En dokumentations- (original-) samling med magmatiske og metamorfe bjergarter, hovedsagelig fra Danmark, Færøerne og Grønland. Materialet dannet grundlag for videnskabelige afhandlinger publiceret af danske og udenlandske forskere. En vigtig del af samlingen er materiale deponeret af De geologiske undersøgelser i henhold til en aftale mellem institutionerne.

Bjergartsprøver fra Den Petrografiske Samling kan udlånes til videnskabelige undersøgelser, undervisning og udstillinger, hovedsagelig af andre museer og institutter ved højere læreanstalter.

Den Petrografiske Samling kan tilbyde følgende samlinger i bytte: Arkæiske bjergarter fra Nuuk-området i Vestgrønland; alkaline, magmatiske bjergarter fra den proterozoiske Ilímaussaq intrusion i Sydgrønland; tertiære vulkanske bjergarter fra Færøerne og Vestgrønland (Disko-Nuussuaq); ledeblokke fra den kvartære nedisning af Danmark.

Mikrofoto af tyndslibspræparat af den lynafkølede rand af en 60 millioner år gammel basaltpude fra sydkysten af Disko i Vestgrønland.
Den næsten 1200º varme basaltsmelte lynafkøledes ved mødet med vand til glas (brune område gl).
I glassen ses strøkorn af de tre vigtigste mineraler som opbygger bjergarten basalt: olivin (o), pyroxen (px) og plagioklas (pl). Strøkornene er op til 1 mm store.

Foran Geologisk Museum ligger en mange tons tung blok af naturligt jern fra Uiffaq på sydkysten af Disko i Vestgrønland. En mindre blok fra samme lokalitet ligger på stentrappen op til udstillingsområdet. Disse blokke blev fundet, hvor en basaltgang går i havet, i 1870 af den svenske professor A.E. Nordenskiöld og nogle år efter blev de under store vanskeligheder løftet om bord i et svensk marineskib og bragt til Sverige, hvor den største blok ligger.

Fundet var en geologisk sensation i samtiden, hvor man først troede, at det var store jernmeteoritter. Siden er det påvist, at jernet er ca. 60 millioner år gammelt og dannet ved naturlig reduktion ved reaktion mellem basaltmagma og organisk kulstof fra sedimenter. Jernblokkene fra Uiffaq er inficeret med havvand og ville ruste bort på få år, hvis de blev opbevaret indendørs, hvorimod de holder sig fint udendørs, men de kan ikke lide vejsalt.

Vehmaagranit fra Prækambrium fra det sydlige Finland. Det lyst rødlige mineral er kalifeldspat, det mørk grålige er kvarts. Bjergarten anvendes som facadesten.

Granit fra Rapakivigruppen fra Prækambrium i det sydlige Finland.

Granit er en SiO₂-rig magmabjergart størknet flere kilometer under den daværende jordoverflade. Bjergarten består af mineralerne kalifeldspat, plagioklas, kvarts og biotit m.m.

Billedet øverst viser:
Tykke lavabænke af bjergarten basalt opbygger fjeldmassivet Gieseckes Monument på Nuussuaqhalvøen i Vestgrønland. De enkelte bænke blev dannet ved store lavaudbrud på mange kubikkilometer for 60 millioner år siden. Det smukke fjeldparti blev dannet ved erosion i Kvartærtiden.

Samlingens kurator:

Asger K. Pedersen