Hvordan genkender man en meteorit? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Geologisk Museum > Samlinger > Meteoritter > Hvordan genkender

Hvordan genkender man en meteorit?

Det er ikke alle meteoritter, der er lige lette at kende. Hvis de har ligget mange år på Jorden kan de være så forvitrede at det er praktisk talt umuligt at se at der er tale om en meteorit. Samtidigt kan meteoritter se vidt forskellige ud og det er derfor vanskeligt at give præcise retningslinier for hvordan man afgør om en sten er en meteorit. Der er dog nogen generelle træk som man kan gå efter. De fleste meteoritter vil have nogen af nedenstående egenskaber:

  • Sort smelteskorpe
  • Afrundede former
  • Tiltrækkes af magnet
  • Høj vægtfylde
  • Ingen bobler eller gasblærer

De nemmeste at kende er jernmeteoritterne, der med en vægtfylde på 8-9 g/cm3 er over dobbelt så tunge som tilsvarende almindelige sten. Jernmeteoritter er fragmenter af nogen småplaneters (asteroiders) jernkerner. På grund af kollisioner mellem asteroiderne er nogen af disse blevet totalt knust så fragmenterne har kunnet spredes i solsystemet. Friskfaldne jernmeteoritter har en karakteristisk nopret struktur med cm-store bløde fordybninger og knopper. Jernmeteoritter, der får lov at ligge længe på Jorden, vil til sidst blive totalt gennemtærede af rust og kan derfor være svære at kende. Billedet viser en jernmeteorit på ca. 35 kg, der blev fundet på Antarktis i December 1999. På grund af den evige frost i nedfaldsområdet er meteoritten næsten ikke rusten.

En friskfaldet stenmeteorit er relativt nem at kende på grund af sin sorte (eller i sjældne og meget interessante tilfælde brunlige) smelteskorpe. Smelteskorpen dannes når størstedelen af meteoritten brænder op under opbremsningen i Jordens atmosfære. Smelteskorpen er ca. 1 mm tyk, skarpt afgrænset mod meteorittens indre og helt uden krystalkorn. De indre dele af meteoritten bliver ikke opvarmet i forbindelse med den meget kortvarige opbremsning. Hvis noget af smelteskorpen er slået af ved nedslaget kan man se at det indre af meteoritten er lys grå til sort. Ofte ses små metalkorn og små kugler (kondruler). På grund af metalindholdet vil de fleste meteoritter kunne tiltrækkes af en magnet. Da jordiske sten meget sjældent er metalholdige er en magnet en god ting at have ved hånden når man skal undersøge om en sten kan være en meteorit. Man skal dog være klar over at der også findes meteoritter uden metalindhold - f.eks. de særdeles interessante meteoritter fra Månen og Mars. Billederne nedenunder viser to almindelige kondritter, der blev fundet på Antarktis i December 1999. Almindelige kondritter er, som navnet antyder, den mest almindelige type af meteoritter. De udgør ca. 85% af alle meteoritfald på Jorden. De har synlige metalkorn i deres indre og tiltrækkes derfor af en magnet. Med mindre de er helt friskfaldne vil metalkornene være mere eller mindre rustne lige som det ses på billedet lige nedenfor (11440) af den Antarktiske meteorit. Det indre kan i øvrigt variere i farve fra lyst gråt til næsten sort. Smelteskorpen er matsort.

Sten der ofte forveksles med meteoritter

Slagger fra forbrændingsanlæg og forskellige industrielle smelteprocesser har ofte en sortbrændt overfalde og kan indeholde metal. De forveksles derfor ofte med meteoritter. Slagger kan imidlertid kendes fra meteoritter på grund af deres indhold af gasblærer og bobler og af og til også på grund af deres indhold af effekter af jordisk herkomst. Gasblærer er uhyre sjældne i meteoritter så sten med mange gasblærer er med stor sikkerhed ikke meteoritter. Lavastykker forveksles også tit med meteoritter. De kan imidlertid også skelnes fra meteoritter da de sædvanligvis indeholder gasbobler. Svovlkiskonkretioner forveksles også tit med jernmeteoritter. Svovlkiskonkretioner forekommer almindeligt i kalk og kan veje adskillige kg. Massefylden er omkring 6 g/cm 3 hvilket får mange til at tro at der kan være tale om en jernmeteorit. Svovlkis er imidlertid aldeles umagnetisk og ved hjælp af en magnet kan man derfor let undersøge om der kan være tale om en metalholdig meteorit eller en svovlkiskonkretion.

Hvad gør man hvis man tror at man har fundet en meteorit?

Hvis man har fundet noget man tror er en meteorit kan man sende den til Geologisk Museum i København eller til et af de andre naturhistoriske museer i Danmark. Her vil vi så undersøge fundet og så vidt muligt finde ud af hvad det er man har fundet - også selv om det ikke er en meteorit. Vedlæg information om fundstedet og tidspunktet samt navn, adresse og telefonnummer. Undlad så vidt muligt at skære i fundet eller gøre forsøg på at afrense det. Meteoritter er danekræ og skal derfor afleveres til staten. Finderen vil få udbetalt en findeløn hvis størrelse fastlægges af Statens Museumsnævn.