Mineralsamlingen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Geologisk Museum > Samlinger > Mineraler

Adamit - foto: Ole Johnsen

Mineralsamlingen

Mineralsamlingens historie er blot en del af hele museets historie, der er behandlet mere fyldigt andetsteds, hvorfor vi her vil nøjes med at fremdrage de forhold, der har haft særlig betydning for udviklingen ved mineralsamlingen.

Samlingen har rødder langt tilbage i tiden. Som del af et universitetsmuseum kan samlingen føres tilbage til 1770, hvor "Universitetets nye Naturaltheater" blev etableret, men enkelte stykker kan spores helt tilbage til midten af 1600-tallet.

Eksempelvis stammer museets største sølvstuff fra Kongsberg fra Kunstkammeret, som blev oprettet i 1650.

kongsberg

Kongsberg sølv

Før 1770 havde der to gange været oprettet universitetssamlinger med bl.a. mineraler, men i begge tilfælde gik samlingerne i forfald. Først da M.T. Brünnich fik overdraget opgaven, lykkedes det at etablere et blivende museum. Grundstammen var Brünnichs egen mineralsamling suppleret med "Charlottenborgsamlingen", som Natural- og Husholdningskabinettet tidligere havde oprettet i reaktion mod universitetets uvilje til at styrke naturvidenskaben.
Både Brünnich og hans efterfølger Gregers Wad øgede samlingen gennem donationer og køb, f.eks erhvervede museet ved en auktion i 1777 Terkel Klevenfeldts fornemme samling med bl.a. guld fra Sumatra og sølv fra Kongsberg.

moltke

Lensgreve J.G. Moltke

1810 blev et skelsættende år for museet. Lensgreve J.G. Moltke, statsminister og patron for universitetet, havde arvet sin faders eksklusive samling af mineraler og fossiler. Greven ønskede som sin fader at styrke naturvidenskaben, men mente, at det skulle ske i universitetets regi. Derfor købte han først alle universitetets mineralogiske og zoologiske samlinger, forenede dem med sin faders samling, supplerede dem med Chr. F. Schumacher's, Chr. S.N. Münster's og G. Wad's privatsamlinger, som han også erhvervede, og donerede derefter det hele til universitetet.

Denne betydelige gave blev fulgt op af legater til samlingernes drift, alt i alt en enestående gestus, som helt berettiget førte til museets nye navn: Grev Moltkes Universitetet tilhørende Mineralogiske Museum.

beryl

Beryl var. aquamarin fra
Nager, Aliabad, Hunza
Valley, Pakistan.

I perioden frem til 1848 modtog museet en lang række samlinger, at særlig mineralogisk interesse var dele af K.L. Gieseckes indsamlinger fra Grønland (1817), Grev Rabens samling (1819), J.G. Forchhammers samling (1831) og en række samlinger fra Norge, Ungarn og Island.

I 1848 døde Kong Christian VIII, hvorefter universitetet fik overdraget hans fornemme mineralsamling: Chr. VIII's andet partikulaire Mineralkabinet.

Det kongelige Naturhistoriske Museum i Stormgade blev nedlagt i 1862 og museets samlinger blev indlemmet i universitetsmuseet, som herefter nu havde alle væsentlige naturhistoriske samlinger under sig. Det kongelige museums samlinger var en sammensmeltning af samlingerne fra Kunstkammeret og en række udsøgte mineralsamlinger, som f.eks. J.G.L. Mantheys, Th. Holmskjolds og P.C. Abildgaards samlinger.

adra
Andradit var. melanit, i
natrolit fra Gardiner-komplekset, Grønland.

Siden denne vældige integration af kongelige, private og universitære samlinger, som fandt sted i anden halvdel af 1800-tallet er mineralsamlingen blevet yderligere udbygget gennem køb, bytte, donationer og indsamlingsrejser. Nyerhvervelserne hedder ikke mere sølv fra Kongsberg, kun sjældent zeolitter fra Island og Færøerne eller udsøgte udstillingsstykker fra klassiske lokaliteter i Mellemeuropa, men derimod mere og mere mineraler fra Grønland.

Allerede før århundredskiftet havde ekspeditioner bragt betydningsfuldt materiale hjem fra Grønland, især fra Vestgrønland, hvor lokaliteterne Ivigtut, Ilímaussaq, Narssârssuk og Fiskenæsset viste sig at indeholde en række nye mineraler. Denne udvikling er fortsat, og særlig efter 2. verdenskrig er der hjembragt værdifuldt materiale fra Grønland.
kryolit
Kryolit fra Ivigtut, Grønland
En af de største donationer i nyere tid modtog mineralsamlingen i 1974, da Kryolitselskabet Øresund overlod en betydelig samling mineraler fra Ivigtut, en forøgelse, som konsoliderede mineralsamlingens position blandt verdens førende inden for vore specialer. Mineralsamlingen ejer et meget stort typemateriale af næsten 60 forskellige mineraler, så godt som alle fra Grønland. Det ældst bevarede er et stykke kryolit, M.M. nr. 1, som P.C. Abildgaard analyserede i 1799; den tilhørende etiket bærer navnet kriolit (kryolit) på tryk for første gang.

Kryolit fra Ivigtut, Grønland. For- og bagside af etiketten til det ældst bevarede typemateriale, et stykke kryolit, M.M. nr. 1, som P.C. Abildgaard analyserede i 1799. På denne etikette optræder navnet kriolit (kryolit) på tryk for første gang.

Museets mineralsamling er udstillet i to store sale og et mindre rum. Størstedelen af pladsen rummer den systematiske udstilling, hvor stykkerne er præsenteret i 67 vandrette montrer. Omkring 1700 stykker af mere end 550 mineralspecies er udstillet og oplagt i henhold til den seneste udgave af Strunz' "Mineralogische Tabellen" fra 1970. Stykkerne - fra både klassiske og moderne lokaliteter - illustrerer først og fremmest mineralverdenens variation, men også forskellige aspekter af krystallografien, og er blevet udvalgt fordi de på den ene eller den anden måde er bemærkelsesværdige.

 

Den systematiske udstilling er suppleret af et antal vægmontrer med regionale udstillinger, som illustrerer de geologiske og mineralogiske forhold på forskellige lokaliteter, først og fremmest i Grønland. Udstillingerne viser de store rigdomme af selv meget sjældne mineraler fra sådanne grønlandske lokaliteter som Ilímaussaq komplekset, Ivigtut kryolitforekomsten, Narssârssuk pegmatitten og Gardiner komplekset. Andre regionale udstillinger viser zeolitter fra Færøerne og zeolitter og calcit fra Island, og nogle af de mest værdifulde stykker i mineralsamlingen, sølvstykkerne fra de verdenskendte miner fra Kongsberg i Norge. Udstrakt brug af velkrystalliserede mineraler er også et kendetegn for den krystallografiske udstilling, som giver en detaljeret indføring i både krystallografien og krystallernes fysiske egenskaber.

 

Samlingens kurator:

Tonci Balic-Zunic