 |
 |
Den Kvartærgeologisk-Palæobotaniske Samling
Historiske årsager har bragt samlinger af meget forskellig karakter sammen i denne afdeling.
De to samlinger indeholder tilsammen 10-20,000 stykker
På billedet til venstre ses:
Afstøbning af en c. 15 mio år gammel fyrrekogle (Pinus herningensis). Koglen kom til syne, da vi fyldte gummimasse i et hulrum i en yngre bjergart. Denne fine kogle er udstillet på museet i udstillingen "Danmark i dybet".
|
| |
|
|
Ishavsmusling (Portlandia arctica) fra en havaflejring ved Medvzhie Yar på Taymyr Halvøen i det nordligste Sibirien: Skallerne er kulstof-14 dateret til mere end 40,000 år. |
|
Den kvartærgeologiske samling
Samlingen indeholder eksempler på danske istids- og efteristids sedimenter - smeltevandssand og grus, flyvesand, varvigt ler, kildekalk og ikke mindst tørv etc. Disse samlinger, der stammer fra 1800- og begyndelsen af 1900-tallet har især været anvendt til udstilling og demonstration. Den største del af den Kvartærgeologiske samling er dog molluskerne. Denne samling omfatter et stort materiale af ikke mindst grønlandske fossile mollusker.
Tidsmæssigt rækker samlingen tilbage til Kap København Formationen i Grønland med en alder på 2,3 mio år. Desuden er der samlinger fra mellem-istiderne i Danmark. De er især indsamlet i begyndelsen af 1900-tallet - en tid, hvor muslinger og snegle i de marine aflejringer spillede hovedrollen for identificering og korrelation af istider og mellem-istider. Men også i de senere år er der indsamlet mollusker fra en række af de klassiske lokaliteter, denne gang med henblik på at vise ændringer i klima og havstrømme. I de senere år er indsamlet et meget stort materiale af muslinger og snegle fra den sidste mellem-istid i Rusland, sandsynligvis den største samling af sin art uden for Rusland.
|
| |
|
|
Blad af frøbregne (Eboracia lobifolia) fra Juatiden (ca. 170 mio år) fra Hasle Lergrav ved Bagå på Bornholm. fra Juratiden (ca. 170 mio år).
Frøbregnerne var små træer med bregnelignende blade, men med frø istedet for sporer. De forsvandt fra Jorden i løbet af Juratiden, men igennem flere hundrede millioner år var de udbredt overalt. De antages at være forfader til vore dages frøplanter.
2.3 mio år gammel stamme af lærk (Larix groenlandii) på findestedet ved Kap København i det nordligste Grønland i sommeren 2006. |
|
Den palæobotaniske samling
"...Museets store samling af grønlandske Planteforsteninger...er ved Heers Arbejde blevet til en af Museets største Prydelser." Således skrev museets leder, Professor Johnstrup i sin museumsberetning for Mineralogisk Museum for 1868. De samlinger, det drejede sig om, var de indsamlede planterester fra lokaliteten Atanikerdluk i Vestgrønland, der blev internationalt berømte efter at tidens førende ekspert på feltet, professor Oswald Heer i Zürich, havde beskrevet og afbildet et større materiale, der var indsamlet under danske ekspeditioner i området. Samlingen er interessant fordi den beskriver udviklingen af de dækfrøede planter, der i vore dage dominerer bevoksningen over alt på Jorden. Samlingen er siden blevet stærkt forøget, og de rige fund fra Atanikerdluk på Nuussuaq Halvøen fra Palæocæntiden for ca. 65 mio år siden, er stadig en af vore oftest oftest besøgte "prydelser".
Men også andre egne af Grønland har ydet vigtige fund. Især må nævnes indsamlingerne af "Scoresby Sund floraen" fra Jameson Land, som den engelske palæontolog Thomas Harris indsamlede og beskrev i en række internationale publikationer i 1920'erne og 30'erne. Her er vi tilbage ved Trias-Jura grænsen for ca. 200 millioner år siden. På den tid domineredes floraen af plantegrupper og slægter, der for længst er uddøde - f. eks. frøbregner og mange gingko-arter.
Fra den yngste ende af tidsskalaen, for ca. 2.3 mio år siden, stammer de bemærkelsesværdige fund fra Kap København Formationen i det allernordligste Grønland, beskrevet af Ole Bennike i 1992. Denne samling består næsten udelukkende af nulevende arter, men de tegner et billede af den arktiske natur, der var ganske forskellig fra nutidens. heroppe ved Nordpolen. Sammen med de øvrige fossiler tegner de enestående detaljeret billede af det yderste Arktis ved istidens begyndelse.
Fra mere sydlige himmelstrøg har vi også samlingerne fra Juratiden (for c. 200 mio år siden) fra den nu forsvundne lergrav ved Bagå på Bornholm, samt store indsamlinger fra de ligeledes forsvundne brunkulslejer i Midtjylland, her er vi oppe i Miocæntiden, for ca. 15 mio år siden.
|
| |
|
|
| |
|
Der er laboratorie- og fotografiske faciliteter til rådighed for besøgende ved samlingerne.
|
| |
|
|
| |
|
Samlingens kuratorer:
Svend Funder
Kurt Kjær
|
