Danmark i Dybet

Udstillingen om den geologiske udvikling i Danmark før Istiden omfatter et tidsrum på omkring 1.500 millioner år fra grundfjeldets dannelse i forbindelse med bjergkædefoldninger i Prækambrium til sidste gang havet trak sig tilbage fra det danske område for få millioner år siden i Neogen. For omkring 500 millioner år siden befandt det danske område sig cirka lige så langt syd for ækvator som det nu ligger nord for. Herefter drev den kontinentplade, Danmark ligger på, langsomt op mod og henover Ækvator, for i nyere geologisk tid at forskubbes nordpå. Denne rejse igennem 500 millioner år på mere end 12.000 km har naturligvis medført dramatiske forandringer i klimaet i det danske område, som belyses igennem udstillingen. Herudover vises eksempler på bjergarter, fossiler og råstoffer i den danske undergrund fra de forskellige tidsperioder.

Diamanter på Bornholm
Kvartskrystal, ”Bornholmsk diamant”, Cyrtograptus skifer, Bornholm
I den silure Cyrtograptus skifer på Bornholm, der er omkring 425 mill. år gammel, findes op til 1 m store kalkboller. Kalken er afsat af vand, der sivede igennem lagene lang tid efter deres afsætning. Bollerne indeholder åbne sprækker i deres indre, som er beklædt med kalkspat-krystaller og ind imellem ses glasklare kvartskrystaller, der går under betegnelsen ”bornholmske diamanter”. Disse kvartskrystaller har været anvendt til smykkefabrikation i perioden omkring år 1800. Et diamantsliberi hævdes ligefrem opført år 1791 på Bornholms sydkyst. De fleste kalkboller blev fisket op af havet ud for Sydbornholm – på datidens kort er ligefrem anført et diamantrev. I alt blev der udvundet ca. 2000 ”diamanter”. Hver diamant indbragte mellem 24 skilling til 4 rigsdaler, hvilket svarede til mellem en dagsløn og en månedsløn for en datidig arbejdsmand. Kalkbollerne på havets bund er nu fredede. 

DK-udstilling
Trilobit, Megistaspis polyphemus (Brøgger, 1882), Komstad Kalk, Bornholm.

Trilobit, Ogygiocaris (Brünnich , 1781)

30.000 arter
Trilobitter udgør en uddød gruppe af leddyr, der levede i Jordens have fra omkring 525 mill. år siden og frem til for 250 mill. år siden. Der kendes omkring 30.000 arter. De fleste levede på havbunden som mange af nutidens krebsdyr. Trilobitter anvendes til datering af lagene, de findes i. Megistaspis polyphemus er eksempelvis ledefossil for en zone af samme navn i den ældste del af Mellem Ordovicium (ca. 470-472 mill. år siden) og kendes fra jævnaldrende lag i Danmark, Sverige, Norge, Estland og Rusland. Udbredelsen af de enkelte trilobitgrupper var også typisk begrænset til specifikke kontinenter og anvendes til rekonstruktion af fortidens geografi (Megistaspis polyphemus kendes således kun fra kontinentet Baltica - i nutiden kendes eksempelvis kænguruer kun fra Australien og giraffer kun fra Afrika). Trilobitter er ofte meget almindelige i lag fra tidsperioderne Kambrium og Ordovicium, og der kendes over 100 arter fra Bornholm

Kiselsvampe er meget almindelige fossiler i det danske skrivekridt, der er 65-70 millioner år gammelt. Kridtslammet blev aflejret i et dybt hav, der næsten dækkede hele Nordvesteuropa. Dybden i datidens Nordsø kan have været over 500 m. På havbunden levede et rigt dyreliv inklusive kiselsvampe. Navnet til trods er der tale om meget primitive dyr, der stadig trives i nutidens have. De levede af at filtrere havvandet for fødepartikler; vandet blev ledt igennem de mange huller og kanaler som ses i fossilet. Skelettet blev dannet af kiselnåle og mange kiselsvampe er efterfølgende blevet forstenede ved udfyldning med flint (der også består af SiO₂, kisel) afsat af gennemsivende vand. Tidligere formodede man, at dette var den primære mekanisme til dannelse af flint, men nu ved man at de fleste flintlag er udfældet omkring åbne gravegange, lavet af krebsdyr.

Tand af rovdinosaur, beslægtet med Dromaeosaurus, Jydegård Formationen, Bornholm

Dinosaurer er en uddød gruppe af krybdyr, der levede på landjorden for 65-250 mill. år siden. I denne periode var det danske område gennemgående havdækket og tilmed ligger lag af denne alder dybt begravet over det meste af landet, så der er ikke mange chancer for at finde fossile dinosaurer. Men på Bornholm, der lå i datidens kystzone, er det lykkedes - tanden repræsenterer en rovdinosaur, der levede i Ældre Kridttid for 135-140 millioner år siden. Efter sin død blev skelettet splittet ad og tanden endte i en lagune på Sydbornholm. I samme lag er der også fundet fossile hajer, krokodiller, fisk, firben, skildpadder, muslinger og snegle. Der er efterfølgende fundet adskillige små rovdinosaurtænder i den lidt ældre Rabække Formation på Bornholm, men de er endnu ikke beskrevne. I Ældre Kridttid lå det danske område noget sydligere på jordkloden omtrent svarende til Italiens position i nutiden og klimaet var derfor varmere end nu.