Forhistoriske hvirveldyr

Under Jordens 'Middelalder' for 250 til 65 millioner år siden fandtes der en mangfoldighed af krybdyr til lands, til vands og i luften. Udstillingen viser kranier af mange forskellige dinosaurer, for eksempel de kendte næsehornsøgler og den frygtindgydende rovdinosaur Albertosaurus. En anden gruppe krybdyr, flyveøglerne, indtog luften og opnåede gigantiske størrelser - over hovedet på museets gæster svæver en model i naturlig størrelse af den kæmpemæssige flyveøgle Pteranodon.

Endelig viser udstillingen eksempler på flere af de krybdyr, der samtidig havde tilpasset sig livet i havet: svaneøgler, hvaløgler, havkrokodiller og mosasaurer.

Mosasauren fra Israel
Mosasaurer kaldes også for havvaraner eller slangeøgler. De udviklede sig til kødædende, havlevende krybdyr med en slangelignende krop for 90 millioner år siden, og uddøde ved Kridttidens slutning for 65 millioner år siden. Deres nærmeste nulevende slægtninge er varanerne. Mosasaurer blev typisk mellem tre og seks meter lange, men enkelte former kunne blive 15 til 17 meter lange.

I 1993 blev der fundet et komplet kranie af en mosasaur i en fosfatmine i Negev ørkenen i Israel. Mineselskabet kontaktede geologer fra det nærliggende Ben Gurion Universitet, som fik gravet kraniet nogenlunde fri i en stor sammenhængende blok. Blokken fik en beskyttende kappe af gips og blev placeret i en transportkasse. Herefter blev det sendt til Geologisk Museum i København for at blive renset fuldstændigt for den hårde fosfat og konserveret. Kraniet blev derefter videnskabeligt beskrevet af de to danske palæontologer, Niels Bonde og Per Christiansen, som navngav det Prognathodon currii. Ud fra størrelsen af kraniet beregnede de dyrets længde til ca. 14 meter.

Det originale fossil er i dag tilbage i Israel og afstøbningen af det enorme kranie af Prognathodon currii på Geologisk Museums er det eneste, der er udstillet i verden.