DINOSAURER

Prosauropoden Platerosaurus (6-7 m lang) fra Sen Trias på Jameson Land, Østgrønland.

De største landrovdyr i Mesozoikum var dinosaurerne. Den over 7 meter lange Sinraptor levede i Sen Jura i det østlige Asien. Lignende store, kødædende dinosaurer fandtes gennem henved 100 millioner år også på andre kontinenter, med Tyrannosaurus rex i det vestlige Nordamerika som en af de sidste. Dens slægt uddøde sammen med Sen Kridts øvrige dinosaurer for 65 millioner år siden. Giganotosaurus fra Patagonien (Sydamerika), hvis længde er beregnet til 12,5 meter, er nu den største, kendte rovdinosaur. Den levede midt t Kridt.

Sinraptor dongi Xinjiang, nordvest Kina Sen Jura. Efter Currie & Zhao, 1993

Til fødegrundlaget for rovdinosaurerne hørte de planteædende dinosaurer, så som stegosaurerne og sauropoderne i Jura(-Kridt) og iguanodonterne og hadrosaurerne i henholdsvis Tidlig og Sen Kridt. I Mesozoikum levede også pattedyr. De fleste var meget små, og kun nogle få blev så store som en kat, men de var talrige og udbredt på alle kontinenter ligesom dinosaurerne.

Landmassernes beliggenhed på Jorden har indflydelse på havstrømmene og dermed på klimaet. I Trias hang kontinenterne sammen i "storlandet" Pangæa, og frem mod Kridt foregik forskydninger, der førte til dannelsen af det varme modermiddelhav Tethyshavet imellem nord- og sydkontinenterne. Der er ingen spor af store isdækker i Mesozoikum, og det globale klima synes at have været gunstigt for "nøgne" dyr.

Tidligt i 1800-tallet blev det alment kendt fra fund, især i England, af velbevarede, fossile skeletter, at der har levet store krybdyr i havet i Mesozoikum - plesiosaurer, ichthyosaurer, mosasaurer o.a. Det var inden, man vidste noget om eksistensen af dinosaurerne. Disse blev først erkendt som en særlig dyregruppe i 1842, da den engelske anatom og palæontolog Richard Owen definerede DINOSAURIA, "de frygtelige øgler" (som man troede, de var), ud fra fossile knoglestykker og tænder. På dansk blev de kaldt Kæmpeøgler. Men med nutidens viden må "Kæmpeøgler" forkastes, for dinosaurerne var ikke alle kæmpestore, og de var ikke øgler (som jo er firben, varaner, slanger og deres nære slægtninge). Dinosaurerne var højt specialiserede krybdyr.

De tidligste dinosaurer lignede Marasuchus, en lille thecodont fra Mellem Trias 240 millioner år før nu. Hos dinosaurerne og deres stamgruppe Thecodontia sidder tænderne i kæberne, i modsætning til øglernes tænder på kæberne. Fra Thecodontia, "dem med tænderne i gruber [i kæbeknoglerne]", stammer også krokodillerne og pterosaurerne (flyveøglerne) samt fuglene, der er efterkommere af tidlige små rovdinosaurer. Øgler, skildpadder, pattedyr og de uddøde havkrybdyr stammer fra andre krybdyr fra slutningen af Palæozoikum og begyndelsen af Mesozoikum.

Marasuchus lilloensis La Rioja, Argentina Mellem Trias (efter Wellnhofer 1991)

Marasuchus har mange af dinosaurernes grundtræk: thecodonti, som nævnt; en åbning i kraniet foran øjenhulen (orbita), ant-orbital-åbningen, med plads til en del af kraniets luftsæksystem; benene under kroppen (ikke ud til siden fra kroppen som hos øglerne); længere og stærkere bagben end forben og gang på tre tæer, mens mellemfodsknoglerne er løftet of udgør en del af benet; samt en lang, stærk hale.

Disse træk genfindes hos Sinraptor 90 millioner år efter Marasuchus: dens krop og hale balancerer om hofteleddet i bækkenet, der understøttes af de kraftige bagben; forlemmerne er kortere gribearme; hovedet er stort med en vældig tandbevæbning, men let som følge af knogleopbygningen omkring et luftsæksystem.

En af de mindste "raptorer" var Compsognathus i Sen Jura, der kun blev lidt større end en hane. To fossile skeletter af Compsognathus er fundet i litografisk skifer i Tyskland og Frankrig. Nær Solnhofen, en lille sydtysk by, indeholder disse finkornede kalksedimenter fra Tethyshavets varme laguner også små skeletter omgivet af fjeraftryk. En fjer og syv eksemplarer af Archaeopteryx, den ældste, kendte fugl, er hidtil kommet for dagen. Den var af generel form og størrelse som en husskade. Uden fjer ligner Archaeopteryx - med thecodonte tænder og lang hale - en lille rovdinosaur.

Indtil for nylig regnedes furcula, "ønskebenet", i skulderbæltet hos Archaeopteryx og senere fugle for fuglenes kendemærke. Furcula svarer til vore kraveben. Lignende knogler er nu iagttaget hos visse, særligt velbevarede skeletter af dinosaurer, som f.ex. troodonten Sinornithoides (en mindre rovdinosaur) fra Tidlig Kridt i Østasien. Hermed er det anatomisk forsvarligt at aflede fuglene fra tidlige rovdinosaurer. I videnskabelig systematisk forstand regnes fuglene nu til Theropoda (rovdinosaurerne) og er dinosaurer. I praksis opretholder man dog den velkendte inddeling i dinosaurer og fugle. Sen Kridts Troodon i det vestlige Nordamerika, en smidig rovdinosaur med kraftfuld indertå bærende en stor, seglfomet klo som Velociraptor og binoculært syn som mange pattedyr, var med sin store hjerne særdeles fuglelignende og må have været frygtet af pattedyrene.

Theropoda er én systematisk gruppe af Dinosauria. De planteædende dinosaurer udgør to andre grupper: 1) De langhalsede, ofte gigantiske sauropoder i Jura og Kridt og de mindre prosauropoder i Sen Trias, tilsammen kaldet Sauropodomorpha; de var ret nært beslægtede med rovdinosaurerne, begge grupper "med krybdyrlignende bækken" (se senere) og derfor betegnet Saurischia. 2) Ornithischia, "med fuglelignende bækken", en formrig gruppe omfattende hypsilophodonter, iguanodonter, hadrosaurer ("andenæbsøgler"), scelidosaurer, stegosaurer ("kamøgler"), ankylosaurer, psittacosaurer, ceratopider ("næsehornsøgler") m.fl.; deres indbyrdes slægtskab ses også af knoglen prædentale i underkæbens forende hos dem alle.

Ouranosaurus nigeriensis (7 m lang) Gadoufaoua, Niger Tidlig Kridt. Efter B.-H. Tarlo i Taquet, 1994.

Iguanodonten Ouranosaurus fra Tidlig Kridt (ca 110 millioner år) i Afrika er genkendelig på ryggens kam af forlængede torntappe. Den var beslægtet med Iguanodon på de nordlige kontinenter. Fra disse dyr i Tidlig Kridt stammer hadrosaurerne i Sen Kridt. De kunne alle bevæge sig på bagbenene alene, men støttede ofte også på forlemmerne, som det ses af forstenede spor. Mange af de planteædende dinosaurer, som sauropoderne, stegosaurerne og ankylosaurerne, gik altid på fire ben, men sædvanligvis var bagbenene længere og kraftigere end forbenene. Hos sauropoden Brachiosaurus og dens nære slægtninge var forbenene dog længst, en ny specialisering. Tilsvarende udviklede mange fugle længere forlemmer end baglemmer (f.ex. måger).

Der kendes (endnu?) ikke dinosaurer fra Danmark. Det meste af landets overflade er fra Kvartær og Tertiær, efter dinosaurernes tidsalder; og bjergarterne fra Kridt og Jura er hovedsageligt er dannet i havet. Spredte, mesozoiske landaflejringer er synlige på Bornholm (fra Sen Trias, Jura og Tidlig Kridt), dog hidtil uden rester af dinosaurer. - Fra det sydligere Europa kendes der dinosaurknogler i mesozoiske havaflejringer, hvor f.ex. floder har ført døde dyr med til havs. Det er derfor ikke udelukket, at en fossiljæger også på vore kanter en dag hjembringer dinosaurbytte.

På halvøen Jameson Land i Østgrønland findes der skeletter af prosauropoder og fodspor også af mindre rovdinosaurer fra Sen Trias (ca 220 millioner år), som det ses i Geologisk Museums udstilling om Grønlands geologi. Museet viser også de fossile skeletter af Compsognathus fra Tyskland og Frankrig samt Archaeopteryx (afstøbninger). En model (x 1/10) af den store rovdinosaur Allosaurus fra Jura kan sammenlignes med kraniet af slægtningen Albertosaurus fra Sen Kridt. Sidstnævnte hører til en samling af moderne afstøbninger fra Tyrrell Museum, Alberta, Canada, bestående af kranier og andre dele af skelettet af Sen Kridts dinosaurer i det vestlige Nordamerika (hadrosaurer, ceratopider, dromaeosaurer o.a.). Plantefossiler fra Sen Kridt på Nuussuaq, Vestgrønland vidner om tidens flora, og mesozoiske havkrybdyr supplerer faunaen.

Æg af dinosaurer har været kendt længe fra Provence i Frankrig, men til at begynde med troede man, de var æg af store, uddøde fugle. Med de amerikanske fund i Gobi Ørkenen i 1920erne erkendtes eksistensen af dinosauræg. I udstillingen ses et stort, sprængt æg fra Provence (gråt) og et delvis fladklemt æg fra Gobi Ørkenen (rødt). I afstøbning ses et aflangt æg fra en rede i Gobi Ørkenen, der blev tilskrevet den lille "næsehornsøgle" Protoceratops. Fostre viser nu, at denne type æg er fra rovdinosaurer af familien Oviraptoridae. Ægget fra Provence er sandsynligvis fra en sauropod, men der er aldrig fundet fostre i de europæiske dinosauræg.