MINERALSAMLINGEN

Rhodochrosit fra Peru. Krystallen er ca. 3 cm høj.

Geologisk Museums mineralsamling har rødder langt tilbage i tiden. Som del af et universitetsmuseum kan samlingen føres tilbage til 1770, men enkelte stykker kan spores helt tilbage til midten af 1600-tallet. Eksempelvis stammer museets største sølvstuff fra Kongsberg fra Kunstkammeret, som blev oprettet i 1650. I 1800-tallet blev samlingen i flere omgange kraftigt forøget ved tilførsel af kongelige og private samlinger. I løbet af de seneste 100 år er samlingen ekspanderet voldsomt, først og fremmest gennem hjembragt materiale fra en række videnskabelige ekspeditioner til det nordatlantiske område, især til Grønland. Museets historiske udvikling er i øvrigt behandlet mere omfattende andetsteds.

HVAD ER ET MINERAL ?

Et mineral kan defineres som et grundstof eller en kemisk forbindelse, der er dannet som resultat af en geologisk proces. Dette indebærer med andre ord, at det skal være dannet uden menneskets indgriben. Et mineral er kendetegnet ved en bestemt kemisk sammensætning, som kun kan variere inden for snævre grænser, og en særlig struktur, hvor de kemiske bestanddele er ordnet i et karakteristisk rumligt gitter: et krystalgitter. Mineralets krystalline opbygning er således summen af hvilke grundstoffer det indeholder, hvorledes de er anbragt i forhold til hinanden, og tillige hvilke kræfter der binder dem sammen. Mineralets kemiske og fysiske egenskaber (opløselighed, hårdhed, optiske forhold mv.) er alle bestemt af den krystalline opbygning. Denne afspejles tillige i den ydre krystalform i de særlige tilfælde, hvor omgivelserne giver plads til vækst af krystalflader. Vinklerne mellem krystalfladerne og deres indbyrdes symmetriforhold er således karakteristika for et mineral på linie med de øvrige kemiske og fysiske egenskaber, og en bestemmelse af en eller flere af disse egenskaber kan føre til en identifikation af selve mineralet.

MINERALERS FOREKOMST

Der findes næsten 4.000 forskellige mineraler, hvoraf langt de fleste er meget sjældne. Kun ca 10 mineraler eller mineralgrupper udgør mere end 95% af jordskorpen, resten er kun til stede i specielle geologiske milieuer. De almindeligste mineraler er feldspater af forskellige sammensætninger, mineraler tilhørende pyroxen- og amphibolgrupperne, olivin, kvarts, magnetit og mæmatit, glimmermineraler og calcit. De forekommer primært som bestanddele i bjergarter, som er større ensartede partier af jordskorpen. De mere usædvanlige mineraler optræder i gange eller årer i nogle af disse bjergarter, hvor opløsninger med specielle kemiske sammensætninger i de sene stadier af bjergartens dannelse eller på et langt senere tidspunkt gennemtrænger denne og udkrystalliserer mineraler i svaghedszoner eller hulrum i bjergarten. Specielt i hulrummene forekommer gunstige betingelser for krystalvækst, og det er fra sådanne forekomster de smukkeste krystaller er hentet.

MINERALUDSTILLINGEN

Museets mineralsamling er udstillet i to store sale, samt et mindre rum i tilknytning hertil. Størsteparten af pladsen optages af den systematiske udstilling, hvor stykkerne præsenteres i 67 vandrette montrer. Omkring 1700 stykker af mere end 550 mineral species er udstillet og oplagt på grundlag af den hidtil sidste udgave af Strunz "Mineralogische Tabellen" fra 1970. Stykkerne, der kommer fra en lang række klassiske såvel som moderne minerallokaliteter, illustrerer først og fremmest mangfoldigheden i mineralernes verden, men også forskellige sider af krystallografien og er udvalgt, fordi de på den ene eller den anden måde er bemærkelsesværdige.

Den systematiske udstilling suppleres i en række vægmontrer af regionale udstillinger, der illustrerer de geologisk og mineralogiske forhold for udvalgte lokaliteter, først og fremmest fra Grønland. Udstillingerne afspejler den kolossale rigdom af endog meget sjældne mineraler fra sådanne grønlandske lokaliteter som Ilimaussaq komplekset, Ivigtut kryolitforekomsten, Narssƒrssuk pegmatitten og Gardiner komplekset. Andre regionale udstillinger viser zeolitter fra Færøerne og zeolitter og calcit fra Island og nogle af de højst værdsatte stykker i mineralsamlingen, sølvstufferne fra de verdensberømte miner ved Kongsberg i Norge. Intensiv brug af velkrystalliserede mineraler præger også mineralsamlingens nye krystallografiudstilling, der fortæller om krystallernes former og deres kemiske og fysiske egenskaber.

Som repræsentant for de op mod 3.000 udstillede mineraler gives en kort omtale af nogle ganske få af de bedste stykker.

DIAMANT

Colesberg-Kopje Minen, Sydafrika. De tre udstillede stykker er alle bemærkelsesværdige ved at diamanterne sidder i deres matrix - kimberlit. Alle tre stykker blev indregistreret i 1874 mindre en tre år efter, at denne forekomst, senere kendt som Kimberley, var fundet. Det yngste af stykkerne blev fundet kun 50 meter under overfladen så sent som i april samme år det blev indregistreret.

GALENA

Neudorf, Anhalt, Tyskland. Det udstillede stykke er bemærkelsesværdigt for det interessante og æstetiske komposition, store blygrå, metallisk skinnende galena krystaller på brune siderit krystaller, der sidder i række og geled langs sprækker, begge mineraler på en hvid baggrund af veludviklede kvartskrystaller. Stykket blev fundet ved Neudorf i Harzen, Tyskland sandsynligvis omkring århundredskiftet.

EPIDOT

Knappenwand, Untersulzbachtal, Østrig. De to bemærkelsesværdige stykker er begge typiske for denne, den for alle tider mest berømte, epidotlokalitet. Det ene er et stykke bestående af transparente krystaller i et meget æstetisk arrangement, det andet en gruppe af mørkegrønne veludviklede krystaller med skarpe kanter og ekstremt skinnende flader. Stykkerne daterer sig begge fra lokalitetens mest produktive periode omkring århundredskiftet.

ANTIGORIT

Pseudomorfose efter olivin, Snarum, Norge. En pseudomorfose er en omdannelse af et mineral til et andet under bevarelse af det oprindelige minerals ydre krystalform. Pseudomorfoser af serpentin efter olivin er meget almindelige, det bemærkelsesværdige ved det ene af de udstillede stykker er størrelsen, hele 25 x 15 x 8 cm, ved det andet, de velbevarede krystalflader af de oprindelige olivin krystaller. Stykkerne, der er købt, er begge indregistreret i 1871.

KRYOLIT

Ivigtut, Grønland. De to mest bemærkelsesværdige af de adskillige stykker med kryolitkrystaller, der er udstillet, er helt uden sammenligning verdens flotteste stykker af sin art. De fritstående krystaller domineres på begge stykkerne af terninglignende krystalformer; den største har en kantlængde på næsten 4 cm. Stykkerne er indregistreret i 1926, men efter al sandsynlighed fundet flere årtier før.

PACHNOLIT

Ivigtut, Grønland. Det udstillede stykke er bemærkelsesværdigt både ved sin interessante opbygning af perfekte tvillingekrystaller, men i endnu højere grad ved at de største af krystallerne, hele 45 mm store, uden sammenligning er verdens største. Stykket er en gave til Geologisk Museum og indgik i samlingerne i 1982.

SORENSENIT

Kvanefjeld, Ilimaussaq, Grønland. Hvad det udstillede stykke måske savner i æstetisk henseende har det i fuld mål i sjældenhed. Det meget store aggregat af prismatiske krystaller, op til 12 cm lange, er et af de allerbedste, der er fundet af dette yderst sjældne mineral, der kun kendes fra denne ene lokalitet. Stykket blev erhvervet til Geologisk Museum i 1984.

PEROVSKIT

Gardiner komplekser, Grønland. Denne forekomst blev opdaget i begyndelsen af 1970'erne og er særlig bemærkelsesværdig ved tilstedeværelsen af store mængder perovskit, ofte i veludviklede krystaller. De største af krystallerne har en kantlængde på 8 cm, hvilket er det største hidtil rapporteret. Krystallernes habitus er usædvanlig, idet den ikke som normalt er terninglignende, men derimod oktaedrisk. De bedste stykker er tilgået museet efter en ekspedition i 1982.

HEULANDIT

Teigarhorn, Island og Nasik, Indien. De to udstillede stykker er fra henholdsvis den bedst kendte af de klassiske zeolitforekomster på Island og fra et af de områder i Indien, hvorfra zeolitter af høj kvalitet fortsat kommer i en stadig strøm. Stykket fra Teigarhorn er bemærkelsesværdigt for, hvad der nok er verdens største enkeltkrystal af heulandit, stykket fra Nasik, med sin noget mindre men overordentlig veludviklede sammensatte krystal, hvis rødbrune farve kontrasterer med den snehvide baggrund, for dets æstetiske fremtræden. Stykket fra Island, erhvervet ved køb, indgik i Geologisk Museums samlinger i 1909, stykket fra Indien blev købt så sent som i 1991.

CHABAZIT

Nolsø, Færøerne. De to udstillede stykker, henholdsvis en gennemvoksningstvilling og en kontakttvilling er bemærkelsesværdige ved deres størrelse og ved begge at være særdeles veludviklede. Det førstnævnte stykke er indregistreret i 1884, det sidstnævnte indsamlet så tidligt som i 1819.

SØLV

Kongsberg, Norge. Blandt de mange imponerende stykker sølv, der er udstillet, er der især to, der tiltrækker si opmærksomhed, to der til fulde fortjener betegnelsen bemærkelsesværdige. Stykkerne, begge af typen tråd-sølv, imponerende ved deres størrelse og med en enestående æstetisk opbygning, regnes med rette for de bedste af sin art i hele verden. Begge stykker er sandsynligvis fundet i 2. halvdel af 1700-tallet, men det vides ikke med sikkerhed ad hvilke kanaler de er nået til universitetets samling.