Grønlands geologi

For 3,8 milliarder år siden lå Grønland på den sydlige halvkugle. Igennem de næste mange millioner år vandrede kontinentet nordpå, tværs over Ækvator, før det nåede sin nuværende beliggenhed.

Udstillingen viser glimt fra Grønlands geologiske udvikling igennem hele denne periode. Fra de mikroskopiske spor af verdens ældste liv i 3,8 milliarder år gamle klipper ved Isua, og 518 millioner år gamle fossiler af nogle af de første flercellede dyr fra Sirius Passet. For 360 millioner år gik de berømte "firbenede fisk" i land i Østgrønland, og for 210 millioner år siden løb dinosaurer igennem vidtstrakte ørkener. Da dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden, var der subtropiske sumpe og vulkaner i Vestgrønland. Historien slutter for 2,2 millioner år siden, hvor fossile træstammer fortæller om et lunere klima, lige inden isen dækkede Grønland.

Verdens største musling

Et af udstillingens pragtstykker er den 180 cm lange musling Inoceramus (Sphenoceramus) steenstrupi.

En stor musling

Den forstenede musling blev fundet på en geologisk ekspedition til den store vestgrønlandske halvø Nugssuaq i sommeren 1952. Under rutinemæssige opmålingsarbejder i dalen Qilakitsoq fandt geologer nogle nedskredne stenblokke ved foden af en stejl fjeldvæg. Stenene indeholdt skaller med en karakteristisk bølgeformet struktur, der antyder forekomsten af en meget stor musling.

Betydningsfuldt fund

En systematisk eftersøgning i området afslørede, at stenblokkene stammede fra en stor linse af kalksten ca. 800 meter oppe i fjeldvæggen omgivet af mørke skifre. Det betydningsfulde fund blev imidlertid først bjerget året efter. På grund af de vanskelige arbejdsforhold på den stejle fjeldvæg, måtte man udhugge den store musling stykke for stykke og forsyne de enkelte stykker med nummererede klæbestrimler, der skulle tjene som pasmærker ved den efterfølgende rekonstruktion af skallerne. Mere end 1.000 kg stenmateriale blev møjsommeligt båret i rygsække til en opsamlingslejr tre km borte for senere at blive fragtet med jeep gennem uvejsomt og stenet terræn til kysten.

En lang proces

Efter hjemkomsten fra Vestgrønland blev der foretaget en nødtørftig sammenklæbning af stykkerne, for at man kunne danne sig et overblik over det spændende fund. Men det blev imidlertid først i 1971, at den endelige præparation og konservering kunne påbegyndes. Gamle limflader på stykkerne blev renset af, og de mange hundrede enkeltstykker, fundet bestod af, kunne på ny limes sammen med en stærkere og mere holdbar limtype. Og endelig i sommeren 1974 kunne så den færdigkonserverede musling stilles til skue i Geologisk Museums Grønlandsudstilling.

83 millioner år

Muslingen, der er bestemt til Inoceramus (Sphenoceramus) steenstrupi, tilhører en gruppe af muslinger, Inoceramerne, der var vidt udbredte i Jura- og Kridttiden, men uddøde ved Kridttidens slutning for 65 millioner år siden. Inoceramerne er vigtige for inddeling og aldersbestemmelse af geologiske lag, og det er blandt andet på grundlag heraf, at man har kunnet datere kalkstenslinsen til tidsafnittet Øvre Santonien eller Nedre Campanien (ca. 83 millioner år gammel).

Muslingens mad

De skifre, der ligger rundt om kalkstenslinsen, er fattige på andre fossiler og vidner om et iltfattigt miljø med en ufuldstændig forrådnelse af de organiske rester, mest planter, der blev skyllet ud i havet fra datidens kyster. Muslingen har sandsynligvis ligget løst på havbunden og ernæret sig ved at frafiltrere havvandets plankton og halvråddent plantemateriale.